Læsekontrakt eller læselog? Kært barn har mange navne, og den nye dreng i klassen hedder LæseTid!
Kender du det? Når dagen bare går, og den ene time æder den anden, og så bliver det eftermiddag, og du skal hente børn, købe ind og lave aftensmad, og så er der lige nogle ubesvarede mails, og den yngste vil ikke sove, og pludselig er kokken ni, og du falder om i sofaen.
Og igen har dit barn ikke fået læst 20 minutter i dag.
De fleste forældre kan kende denne situation. Måske også de fleste lærere, som selv har børn, eller som hører om udfordringen fra elevernes forældre. Det er sølle 20 minutter, men i en hektisk hverdag, bliver de hurtigt glemt eller udskudt.
Hvorfor læse 20 minutter om dagen?
Ja, hvorfor ikke fem eller 10 eller 30?
Der findes ikke konkret forskning, der understøtter de 20 minutter, men det er ofte det, som børn og deres forældre bliver rådet til at læse hver dag.
Det hænger slet og ret sammen med, at der er en stor sammenhæng mellem indsats og kompetence. Jo mere du læser, des bedre bliver du til det. 20 minutter er en vejledende anbefaling. Det er svært at nå at fordybe sig på mindre tid, men for nogle børn vil det give bedre mening med 15 minutter til en start.
At skabe mere læsetid
Der har de sidste år været mange forskellige initiativer til at sikre, at eleverne får læst mindst 20 minutter hver dag. Nogle skoler indfører læsebånd, andre opfordrer forældrene til at læse med børnene hjemme.
Fælles for dem er, at de ofte har anvendt en læsekontrakt for at sikre sig, at de 20 minutters læsning rent faktisk finder sted. Med LæseTid har vi digitaliseret læsekontrakten og dermed gjort det nemmere for børn og lærere at få overblik over læsningen. For at skabe den gode vane synliggør vi barnets indsats, hvilket er motiverende i sig selv.
Men vi har også indbygget en timer, som barnet kan bruge til at registrere sine læste minutter. Det minder lidt om det klassiske æggeur, som mange før har anvendt under læsningen; barnet sætter uret til 20 minutter, og når det ringer, er læsningen slut for i dag.
3 fordele ved LæseTid som læsekontrakt
1) Tæller automatisk - og giver plads til fordybelse
I LæseTid skal barnet bare trykke start - og læse derudad. Timeren registrerer automatisk tiden.
Dertil tikker timeren ikke ned som æggeuret, men tæller op fra 0. Det giver barnet mulighed for at fortabe sig i bogen uden at blive afbrudt efter 20 minutter - så måske bliver det til 30 eller endda 40 minutter.
2) Er altid ved hånden
Rigtig mange børn fra 4. klasse og op har en smartphone eller tablet. Det sikrer, at LæseTid altid er lige ved hånden uanset tid og sted - så der er ingen undskyldninger for ikke at få læst.
3) Tæller kun de aktive minutter
Timeren i LæseTid tæller kun, når barnet er inde i BookBites. Lige så snart app'en forlades, går tiden i stå. Det er indført for at sikre, at barnet ikke bliver distraheret af andre applikationer imens.
Om barnet så rent faktisk læser i de minutter, kan vi selvfølgelig ikke kontrollere (det kan vi faktisk, men kun med digitale bøger).
Kom i gang med LæseTid
Vil du gerne bruge læsekontrakten i din klasse?
Det er gratis at bruge LæseTid - og det bliver det ved med at være.