Blog

5 børnebøger om forholdet mellem far og barn

Det er allerede blevet fastlagt, at mor er en af de primære inspirationskilder til læsning for børn. Men hvad så med far? Hvilken rolle spiller han for børns læsning og forhold til litteratur?

En ret stor rolle, viser det sig. Noget tyder nemlig på, at far fylder mere og mere i børnelitteraturen i forhold til tidligere - og at mor må nøjes med at spille birollen. En del af grunden kan være, at det traditionelt set altid har været mor, som indtog rollen som omsorgsperson, men i moderne tider er det mere interessant at udforske faderrollen i litteraturen.

I anledning af Fars Dag har jeg derfor udvalgt 5 af mine yndlings-børnebøger, som handler om forholdet mellem far og barn - og der er både nye og gamle perler på listen.

5 gode børnebøger om far/barn-forholdet

  1. "Ronja Røverdatter" af Astrid Lindgren
    Denne bog er muligvis den ultimative fortælling om en fars kærlighed til sin datter. Den skildrer så fint deres forhold til hinanden - og hvor svært det er for begge parter, når Ronja bliver mere voksen og skal til at leve sit eget liv.

  2. "Sallys far er sygt pinlig" af Thomas Brunstrøm
    Alle bøgerne i "Sallys far"-serien går rent ind hos de fleste børn. Historierne er sjove, og beskrivelsen af Sallys far er så genkendelig, at man ikke kan lade være med at sende en kærlig tanke til sin egen pinlige far.

  3. "Vitello vil have en far" af Kim Fupz Aakeson & Niels Bo Bojesen
    Denne bog adskiller sig lidt fra resten, for Vitello har faktisk slet ikke en far i serien. Men historien handler om det afsavn, som den manglende faderroller efterlader hos Vitello, og den beskriver godt Vitellos ønske om at have en far, som han kunne vise frem for sine venner.

  4. "Hurra for Alfons Åbergs far!" af Gunilla Bergström 
    Lige modsat Vitello, har Alfons Åberg kun sin far. Den allerførste bog om Alfons udkom i 1972, og siden har rigtig mange børn selv læst og fået læst de gode historier højt - måske endda af deres egen far? 

  5. "Far, fare krigsmand" af Mette Emilieanna Bruun 
    Denne bog behandler et af de mere alvorlige emner. Romanen skildrer nemlig det at have en far i krig og sætter på en god måde ord på de mange spørgsmål, som man kan sidde tilbage med, når en forælder bliver udsendt.  

Du kan finde alle fem bøger i BookBites-app'en.
 

Vil du se hvilke bøger, du kan vælge imellem?

Afprøv funktionerne, se bogkataloget, få adgang til læseprøver af alle bøger og se lærerens overblik. Hent BookBites og log ind med UNI-Login. Så er du i gang med det samme.

iPads og iPhones

 Download on the App Store

Android og visse Cromebooks

Android app on Google Play 

Windows 10

 Get it on Windows 10

 

 


 


 

Måske er du interesseret i disse indlæg?

 

Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke! 

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.

Ja tak!