Blog

De mest læste blogindlæg i 2018

Det er ved at være en måned siden, at vi fejrede ankomsten af det nye år. I denne forbindelse er det altid spændende at se tilbage på tiden, som gik, og i BookBites fandt vi det særligt interessant at se nærmere på, hvilke emner I, vores læsere, har fundet mest interessante. Derfor vil fremhæve de 3 mest populære blogindlæg fra året 2018, som du enten kan læse eller genlæse. 

3 ideer til at dele læsning i klassen

Indsigter fra undersøgelsen Børns læsevaner 2017 viser, at én af nøglerne til god læselyst hos børn er, når læsning gøres til noget socialt. Det vil sige noget, som børnene deler. I dette indlæg kommer vi med tre konkrete og gode råd til, hvordan du som lærer kan skabe fællesskaber omkring læsning og således inspirere dine elever og styrke læselysten.

Læs sammen - og vind biografbilletter til hele klassen

I forbindelse med vores jule-temapakke lancerede vi en konkurrence, hvor børnene gennem læsning kunne vinde biografbilletter til hele klassen. Her udfyldte I jeres optegnede læse-juletræer med stjerner, som børnene fik for hvert 20. minut, de fik læst.

Vi fik tilsendt mange billeder af de flotte træer og lavede efterfølgende en video med dem, som kan ses lige herDet var dejligt at se så stor deltagelse og opbakning, eftersom hver stjerne, der blev sat på jeres juletræer, vidner om et barns engagement i læsning. Læse-juletræerne er et eksempel på, hvordan eleverne kan samles om og dele deres læseoplevelser med hinanden, hvilket netop er med til at styrke læselysten.

Efter ny læseindsats: Helles søn læser frivilligt hver dag

Her fortalte vi om Frederik fra Ikast-Brande kommune. Han går i 5. klasse, og efter at have fået muligheden for at læse på digitale platforme, har Frederik fået en nyopstået lyst til at læse. At kunne læse digitalt betyder nemlig, at både udvalget og tilgængeligheden af bøger øges, hvilket netop var årsagen til kommunens indsats, hvor de valgte at tilbyde alle elever fra 4.-10. klasse fri adgang til digitale bøger.

Frederik er desuden ikke alene om denne succesoplevelse. Også Oliver har gennemgået en udvikling, hvor han er blevet en bedre læser, efter han fik adgang til BookBites. Nu læser han nemlig ikke for lærerernes skyld - men for sin egen, og fordi han gerne vil blive god til det. Du kan se en video om Oliver lige her.

Det er vigtigt at skabe læselyst

Gennemgående for alle tre blogindlæg er det grundlæggende fokus på læselyst, uanset om denne skabes gennem ophængning af smukke stjerner, adgang til bøger i alle afskygninger, eller om læselysten opstår i de sociale fællesskaber med andre. Det er glædeligt at se, at vi deler denne interesse i og ambition om at børn ikke blot bliver dygtigere læsere, men at de også oplever glæden ved læsning.

Vi ser meget frem til fortsat at dele vores viden og indsigter med jer i det nye år.

 

Måske er du interesseret i disse indlæg?

 

Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke! 

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.

Ja tak!