Blog

Boginspiration: 8 bøger til unge, der ELSKER film - del II

Alle kan finde inspiration til den næste bog i filmens univers  især de lidt større elever. Derfor byder denne del II på fantastisk litteratur, der særligt henvender sig til udskolingen.

Som det blev beskrevet i del I, finder næsten en tredjedel af børn inspiration til læsning i film, de har set. Og det giver selvfølgelig rigtig god mening; mange af de mest populære film og tv-serier er jo netop baseret på bøger!

Hvis du har en læsetræt elev, kunne det være, at en af de nedenstående yderst populære bøger og bogserier kunne tænde en gnist af læselyst?

En flænge i himlenEn flænge i himlen

Unge Hazel har levet med alvorlig kræft i fire år. Hun forsøger at holde modet oppe, men det kan godt være svært, når man står ansigt til ansigt med en dødsdom. En dag møder hun Augustus, som også er kræftsyg, og snart vender han op og ned på alt. Det går op for Hazel, hvordan livet egentlig skal leves.

Forfatter: John Green
Aldersgruppe: 15-16 år

Hunger Games 1 - DødsspilletHunger games 1

Dødsspillet er første del af science fiction-trilogien Hunger Games, som følger 16-årige Katniss Everdeen. Landet Panem består af 12 distrikter, og Katniss bor i det fattigste af dem med sin mor og lillesøster. Hvert år tvinger magthaverne i Panem distrikterne til at udvælge nye deltagere til det rædselsfulde 'Dødsspil' – og dette år bliver det Katniss' elskede lillesøster, Prim. For at beskytte hende overtager Katniss frivilligt pladsen, og hun må nu kæmpe for sit liv.

Forfatter: Suzanne Collins
Aldersgruppe: 13-16 år 
 

Døde piger lyver ikkeDøde piger lyver ikke

Romanen bag den ekstremt populære tv-serie "Thirteen Reasons Why", som er kendt fra Netflix. Her får du den smertefulde fortælling om kun 16 år gamle Hannah Baker, der har begået selvmord. Hun efterlader sig nogle kassettebånd, som Clay Jensen en dag finder. Han er forelsket i hende, og er dybt frustreret og vred over, at hun kunne finde på at tage sit eget liv. Han kan dog ikke lade være med at lytte til båndene, og han finder ud af, at hun har indtalt de 13 grunde til, at hun ikke kunne se nogen udvej.

Forfatter: Jay Asher
Aldersgruppe: 14-16 år

Maze Runner - LabyrintenMaze Runner - Labyrinten

Thomas vågner op i en lysning uden erindring om, hvem han er. Omkring ham står en flok fremmede drenge, som heller ikke kan huske noget fra før, de kom til dette mystiske sted. Deres eneste vej ud er gennem en farlig labyrint, der hele tiden forandrer sig, og hvor ingen nogensinde er sluppet levende igennem. 
"Maze Runner - Labyrinten" er den første bog i den nervepirrende sci-fi serie.

Forfatter: James Dashner
Aldersgruppe: 13-16 år
 

Frøken Peregrines sælsomme børn 1
- Frøken Peregrines hjem for sælsomme børnFrøken Peregrines sælsomme børn 1

Jacob har fået mange historier fortalt af sit store idol, bedstefar, blandt andet om hans barndom. Bedstefar flygtede nemlig til England og voksede op på et børnehjem, hvor der boede nogle meget sælsomme børn. En dag mister Jacob sin bedstefar under tragiske omstændigheder, hvilket leder ham ud på en rejse til en afsidesliggende ø. Her finder han ruinerne fra Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, men der er god grund til at tro, at disse børn var meget mere end sælsomme  og at de muligvis stadig er i live.
"Frøken Peregrines sælsomme børn 1" er første bog i serien.

Forfatter: Ransom Riggs
Aldersgruppe: 14-16 år

 

Twilight - TusmørkeTwilight

Bella flytter hjem til sin far, som bor i den regnfulde by Forks midt ude i de store skove. Her møder hun den gådefulde og ekstremt dragende Edward Cullen; et møde, der forandrer hendes liv for altid. Bag Edwards smukke ydre, gemmer han på en stor hemmelighed: Han er en vampyr. Midt i deres stærke tiltrækning balancerer Edward og Bella mellem begær og stor fare, for Edward er nemlig ikke den eneste vampyr – og nogle vampyrer er farligere end andre.

Forfatter: Stephenie Meyer
Aldersgruppe: 13-15 år

Mortal Engines 1: De rullende byerMortal Engines

Mortal Engines byder på en dystopisk fortælling langt ude i fremtiden. Byerne bevæger sig rundt på kæmpe larvefødder, som var de levende. Der er mangel på ressourcer, og de større byer fortærer de mindre byer. Tom Natsworthy bor på byen London, men en dag kastes han ned fra den store konstruktion. Sammen med pigen Hester Shaw må han nu kæmpe for at komme tilbage til London, og Tom finder hurtigt ud af, at det ikke er helt ligetil at skelne ven fra fjende.

Forfatter: Philip Reeve
Aldersgruppe: 12-14 år

Paper TownsPaper Towns

De gamle barndomsvenner Q og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Margo flirter med de populære elever på skolen, og Q følger med i hendes liv fra sidelinjen. En dag vender Margo tilbage i Q's liv, da hun kravler ind igennem hans vindue med store hævnplaner mod alle de mennesker, der nogensinde har såret hende. Og så forsvinder hun... Men Margo har efterladt sig nogle spor, og Q sætter sig for at følge dem for at finde hende  død eller i live.

Forfatter: John Green
Aldersgruppe: 14-16 år

 

Er du på udkig efter mere inspiration?

8 skræmmende bøger til de modige

7 bøger til børn, der ELSKER film - del I

Når jul ikke er glædens fest

Bøger der minder om: Vildheks

7 actionfyldte bøger til gameren

3 YA-serier om jordens dystre fremtid

6 børnebøger om forholdet mellem far og barn

8 spændende bøger til de hestetossede

Måske er du interesseret i disse indlæg?

 

Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke! 

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.

Ja tak!