Blog

Børn, bøger og fællesskab – sådan fletter du det sammen

Grundskolen er både et arbejdsrum og et læringsrum, og som sådan fungerer det bedst, når der er fællesskab. Mennesker har brug for at trives for at kunne udvikle sig. Vi lærer ganske enkelt dårligere, når vi ikke har det godt. Og for at have det godt, behøver vi fællesskaber. Vi er sociale væsner og har det bedst, når vi føler, vi er en del af noget større. Fællesskab er derfor grundlag for en god dag i skolen, fordi det betyder trivsel. Og trivsel gør, at vi kan lære åbent. Og så er fællesskab og følelsen af at være sammen om noget også med til at gøre skolen til et rart sted for både børn og voksne at færdes i det hele taget.

Fællesskaber er basen for læring

Fællesskaber kommer i mange former. Vi er venner med dem, der deler vores interesser, vi synes godt om mennesker, som har samme værdier som os, og vi trives med andre, der ligner os selv.

Faglighed er også et fællesskab. Vi kan nok alle huske fra egen skoletid, at nogen i klassen nemt bliver lidt udenfor, hvis de sakker bagud i matematik eller hele tiden svarer forkert i engelsk, når alle andre er med. Det faglige fællesskab er en del af et godt og trygt læringsmiljø, og kun når vi er trygge, tør vi udforske vores egne grænser og udvikle os fagligt ved at komme på dybt vand og lære af det.

Lærere landet over arbejder hårdt på deres kerneopgave, som blandt andet er at lære eleverne at regne og skrive og finde ud af, hvordan verdenskortet hænger sammen. Og de gør hver dag en stor indsats for at etablere trygge læringsmiljøer og for at styrke klassernes fællesskab. Men det er ikke altid, der er mulighed for at styrke det faglige fællesskab, og eleverne har i forvejen masser at tænke på med både lektier og skolefærdigheder og deres venskaber i det hele taget. 

Fællesskaber betyder som sagt meget, og særligt i de formative år er det vigtigt at føle, man hører til. De store fællesskaber er her i skolen, hvor det umiddelbart blot betyder, at man går i samme klasse eller følges på en årgang. Men udover fælles interesser i klassen, opstår fællesskaber i det, at børn og unge går til kor, musik eller sport sammen, og når de i det hele taget bruger deres fritid på de samme ting. For eksempel ser børn de samme videoer på YouTube. Her tagger de hinanden i kommentarerne og skriver sammen i digitale fællesskaber, som siver ud af skærmen og ind i de fysiske. 

Mange typer fællesskab

Derudover er der masser af skærmtid, som børnene bruger for sig selv for eksempel med computerspil. Her er der et væld af genrer og typer, og der er rig mulighed for at opnå fællesskab med andre, hvad enten man sidder i et værelse i Vonge eller på en skole i Odense. I mange online computerspil er der mulighed for at tale med andre spillere, som man eventuelt spiller på hold med, og afhængig af alderstrin og sproglige barrierer er det ikke ualmindeligt, at danske børn opbygger fællesskab med nogen på den anden side af kloden over et computerspil – andre gange er det bare i den anden ende af landet, men afstand er ikke vigtig. Det betyder meget, at man finder nogen, som har den samme interesse og det samme mål som én selv, så når det er muligt at chatte eller tale sammen i forbindelse med et computerspil, bliver det brugt af spillerne i vid udstrækning.

Der er altså fællesskaber på kryds og tværs i børns og unges liv. Nogle går til dans sammen, andre ved bare godt, hvem af klassekammeraterne, der også går op i rummet og planeter eller ved, hvem der spiller for hvilken fodboldklub, og hvor gode de er. Fællesskaber opstår hele tiden af sig selv, når mennesker finder hinanden, og en af de store samlere gennem tiden har været litteratur og læsning.

Læsning kan samle

Det ligger måske ikke lige for i vore dage, hvor mange forbinder læsning med en privat aktivitet eller måske en lidt avanceret samtalesalon, eller svære dansktimer med analyse af historier og fortællestil. Men faktisk giver det god mening at lade læsning skabe en fælles ramme for forståelse i skolen. Alle skal alligevel læse, og materialerne kan være med til at definere fællesskaber for både børn og voksne.

Fællesskaber skal dyrkes og have næring, og det kan man give dem på mange måder. For eksempel da alle så Divergent og Antboy i biografen, eller når den moderne Sherlock fylder tv-skærmene. Her bliver film og fjernsyn omdrejningspunkt for samtaler over nærmest ethvert frokostbord, og den effekt kan du bruge som springbræt for videre fællesskaber i læsningen/bøgernes verden. Måske findes der litteratur, som trækker på de samme tematikker som filmene, og måske er der endda nogle af filmene, der er filmatiseringer af bøger. Den aktualitet vil være helt oplagt at bruge som afsæt i læsefællesskaber.

Det kan også være, at de allerede har læst Divergent, men der er et væld af andre bøger, som ligner. Eller måske er Sherlock for gammeldags eller Antboy lige barnlig nok, men så er der andre bøger, der kan byde på en enlig helt, som klarer ærterne, når det går hårdest for sig. Når nogen først har fået øjnene op for det spændende i et bestemt emne, er det nemt at finde læsestof, som har samme fokus eller behandler et emne, der ligner. Der er masser at vælge imellem, og taler man med læserne, kan man nemt spore sig ind på noget, der kunne friste. Især hvis andre læser det samme eller noget i samme stil.

Download e-bogen: Giver digital læsning mening?

Tilgængelighed og aktualitet gør læsning mere appellerende

Nogle gange er det svært at få fat i materialer, der på samme tidspunkt både er interessante og aktuelle, og som rent faktisk er til at få hjem længe nok, netop når man gerne vil gennemgå dem. Men så er det værd at overveje, om klassen kan læse e-bøger i stedet. Digitale bøger er aldrig udlånt, og de behøver ikke at blive afleveret igen efter kort tid, uanset hvor populær titlen er, og hvor mange skoler der gerne vil låne den på samme tid. 

Derudover kan frilæsning også få en ny og bredere appel, når man aldrig er afhængig af, om bøgerne er hjemme på hylden, eller der er adgang til skolebiblioteket, fordi den digitale bog altid er klar til læsning uanset tid og sted. Den hurtige tilgængelighed resulterer ofte i en øget motivation for at læse på grund af bogens aktualitet.

Tværgående læsefællesskaber kan åbne nye døre

Det vil ikke altid lykkes at finde materialer, som alle i en klasse bliver lige lykkelige for at skulle læse. Og nogle har sikkert ikke lyst til at læse i det hele taget. Men her er det muligt at tænke på tværs af klasserne. Hvis mindre grupper fra forskellige klasser læser det samme, kan de have fællesskaber i dét, og det vil styrke fællesskabet på hele årgange. Sådan kan man også opdage helt nye fællesskaber, man ellers ikke havde set.

Internt i klasserne kan man også inddele i grupper og lade eleverne læse og arbejde med samme bog som omdrejningspunkt. Nogle gange vil emnerne være noget, som de voksne også har lyst til at læse, og sådan kan man styrke fællesskabet mellem lærer og elever, som også er en vigtig faktor for klassernes trivsel. Skolebørn reagerer positivt på en følelse af, at læreren har en reel interesse i dem og sammen med dem, og derfor er fælles interesse for en bog en god metode til at skabe sammenhold mellem lærer og elever og øge motivationen. 

Læsning baseret på interesser skaber et stærkt fællesskab, men alene det at læse den samme bog og kunne tale med om den, vil have betydning for en elevs følelse af at være med i noget større. Er der mulighed for at påvirke valget af materiale, stiger følelsen, men et åbent læringsmiljø, hvor eleverne føler, at de både kan tale frit om deres oplevelse af det læste og har mulighed for at dele oplevelsen med andre styrker fællesskabet i enhver gruppe.

Download e-bogen: Giver digital læsning mening?