apr. 04, 2022 Imone Dahl Kramer

Boginspiration: Vores jord, klima og fremtid

Hvad er så specielt og fantastisk ved vores jord? Det er der masser af bøger, der fortæller om! Men der er ligeså mange historier, der viser, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke passer på den.

Vilde insekter. Fantastiske dyr. Vores natur er utrolig, spændende og indviklet!
Masser af fede fakta-bøger sætter fokus på vores verden. 

Med så fantastisk en verden, er der dog også dem, der tænker: Hvad nu hvis...?
Her kan klimaforandringer og avanceret teknologi lægge an til uhyggelige fremtidsscenarier.

På klimafronten er det frygten for oversvømmede verdner, rene ørkenlandskaber eller lande, der er lavet om til skrotpladser. Mens frygten for den nye teknologi mere handler om overvågning, internettets magt og menneskets placering i alt det.

Med denne måneds litteraturtema sætter vi fokus på vores jord - både alt det fantastiske, men også hvad der kan være med til et true vores levevis.

Vi har samlet nogle af vores favoritbøger om vores jord - store som små. Og der er noget for både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Bøger til indskolingen

"Insekter" af Anne-Sofie Duch Teglgaard

I naturen kribler og krabler det med insekter alle vegne. Men hvordan ser de ud, og hvad spiser de? I denne bog kan du læse om, hvorfor de er så vigtige.

Læs bogen i BookBites

Insekter

 

"Fugle i haven" af Lisette Agerbo Holm

Hvilke dyr ser vi, når vi kigger ud af vinduet? Bliv klogere på havens fugle, der opsøger os i hverdagen. Bogen er god til den første faglige læsning.

Læs bogen i BookBites

Fugle i haven

 

"Storm og affald" af Martin Vinther Madsen

Egernet Storm er ude at lege, men overalt ligger der affald. Åh nej! Pindsvinet Stikke er blevet fanget i en gammel dåse. Storm kan ikke få Stikke fri og håber, at han kan finde hjælp.

Læs bogen i BookBites

Storm og affald

 

 

Bøger til mellemtrinnet

"Den rustne verden" af Adam O.

I fremtiden er Danmark omdannet til en gigantisk losseplads, og befolkningen er tvangsflyttet til andre lande. Men på grund af et flystyrt lander en søskendeflok på fire alene i Danmark. Her må de kæmpe sig vej igennem skrotbunker og efterladte robotter for at komme hjem.

Læs bogen i BookBites

Den rustne verden 1

 

"Ørkenfeber" af Søren Jessen

I en ikke så fjern fremtid er Jorden blevet udtørret og dækket med sand. Vand er dyrebart og svært at få fat i. Her møder vi Po, der lever af at være pakkebud. En dag møder han Ina, der påstår, at der er en anden og mere frodig verden -men tør han følge efter?

Læs bogen i BookBites

Ørkenfeber

 

"Krystalskibet" af Benni Bødker

Pigen Kajsa bor i den druknede by, hvor alle huse og gader er oversvømmede. Hun er klatretyv og bor med sin ven Isak i en ødelagt undervandsbåd. En dag kommer hun til at stjæle nogle dyrebare krystaller, der får byens forbrydere til at jagte dem...

Læs bogen i BookBites

Krystalskibet

 

 

Bøger til udskolingen

"Idolernes by" af Lise Bidstrup

Liam er en dygtig danser, og hans største drøm er at danse sig adgang til idolernes by, hvor alle de kendte og seje bor. Her er alt nemt, og man vælter sig i penge. Liam får sin drøm opfyldt, men livet som kendt er slet ikke så nemt, som det ser ud til...

Læs bogen i BookBites

Idolernes by

 

"Shitstorm" af Kristoffer Jacob Andersen

Det er svært at kontrollere, hvad der sker på internettet. Og hvem vil tro på dig, hvis 2000 medlemmer i en Facebookgruppe siger, at du har stjålet eller snydt til en vigtig prøve? Ingen vil tro på dig. Er du klar til en shitstorm?

Læs bogen i BookBites

Shitstorm

 

"Ready Player One" af Ernest Cline

I 2045 er virkeligheden et sted, man flygter fra. Alle logger derfor ind i OASIS - et enormt virtuelt univers. Skaberen af universet dør og efterlader sig en masse gåder og udfordringer. Løser man dem, vil man arve hans formue og kontrollen over OASIS!

Læs bogen i BookBites

Ready Player One

 

 



Har du svært ved at skaffe bogen?

Alle bøgerne i artiklen kan læses i BookBites.

Har din klasse ikke adgang til det digitale bibliotek? Prøv gratis i 30 dage.

Opret 30 dages prøveadgang

 

... eller gå på opdagelse i vores øvrige boginspiration:

Bøger om hemmeligheder

Bøger om gaming

Bøger om forholdet mellem far og barn

Gyserbøger til børn

Filmatiserede ungdomsbøger

Bøger om køn og seksualitet

Bøger om heste

 Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke!

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.


Ja takk!