Alle mennesker har hemmeligheder. Ja, også din nabo, dine forældre og din bedste ven. Og selvfølgelig er bøgernes verden også fuld af hemmeligheder.
Et mystisk fund. En forbudt handling. En prank der går for langt. Eller en spirende forelskelse.
Hemmeligheder kan tage mange former. Og det gør de også i litteraturen. Det spænder vidt fra den uskyldige hvide løgn til forbudt kærlighed til kriminalitet. Men uanset hvad er der noget dragende ved hemmeligheder. Hvad ligger der bag - og hvorfor er det hemmeligt?
Vi har samlet nogle af vores favoritbøger om hemmeligheder - store som små. Og der er noget for både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.
Bøger til indskolingen
"Asta og den hemmelige nøgle" af Trine Bundsgaard
Nøglen til Bittens hemmelige hule er forsvundet - så nu kan Asta og Fanny ikke komme ind. Men hvor er den blevet af? Er det Bæst, der har taget den? Eller ligger det noget andet bag?
Læs bogen i BookBites
|
|
"Vragets hemmelighed" af Benni Bødker
Dybt nede i Øresund ligger et gammelt skibsvrag. Og et hold fra dykkerklubben beslutter sig for at svømme ned og se på det. Men snart går det op for dem, at de ikke er alene i vraget.
Læs bogen i BookBites
|
|
"William Nielsen finder et lig" af Peter Nordahl
William er på vej hjem gennem skoven, da han får øje på noget mellem træerne. En blå jakke. Og skovbunden er helt rodet til. Hvad er der sket her? William er nødt til at finde ud af det - og om der ligger en hemmelighed bag.
Læs bogen i BookBites
|
|
Bøger til mellemtrinnet
"En dygtig havfrue" af Sanne Munk Jensen
Stephanie har kun én drøm: at blive den dygtigste havfruesvømmer på holdet, så hendes træner Tarek endelig får øje på hende. Og hun er villig til at gå langt for sin drøm. Rigtig langt.
Læs bogen i BookBites
|
|
"En sang om en brækket næse" af Arne Svingen
Historien om Bart, som går til boksning, men er bedre til at synge opera. Han kæmper for at overleve i sin klasse - og en dag møder han Ada, som for alt i verden ikke kan holde på en hemmelighed.
Læs bogen i BookBites
|
|
"Happy Happy" af Mette Vedsø
13-årige Ubbe bor i byens grimmeste hus med 44 buslinjer i forhaven. Men en dag får han ved et tilfælde foræret et megadyrt golfsæt - og snart må han træde forsigtigt for at holde styr på sit net af løgne.
Læs bogen i BookBites
|
|
Bøger til udskolingen
"Hvad ingen ved" af Anne-Cathrine Bomann
Imse går i 7. klasse på en skole, hvor de fleste enten mobber eller ignorerer ham. Jonas er Imses halvbror og bordtennistræner. Men da han begynder at få følelser for klubbens 11-årige talent, må han se sig selv i et nyt lys.
Læs bogen i BookBites
|
|
"Kommer du nogensinde tilbage til mig?" af Lise Villadsen
Det er ikke Atlas, der har en hemmelighed - men en dag finder han ud af, at hans mor har holdt en hemmelighed for ham i årevis. En der for altid vil ændre hans liv.
Læs bogen i BookBites
|
|
"Prank" af Lise Bidstrup
Jeps og hans venner har lige afsluttet 9. klasse - og glæder de sig til deres tur til Frankrig. Men da en lille, uskyldig prank udvikler sig tragisk, vendes alting op og ned for vennegruppen.
Læs bogen i BookBites
|
|
Har du svært ved at skaffe bogen?
Alle bøgerne i artiklen kan læses i BookBites.
Har din klasse ikke adgang til det digitale bibliotek? Prøv gratis i 30 dage.
... eller gå på opdagelse i vores øvrige boginspiration:
Bøger om klima
Bøger om gaming
Bøger om forholdet mellem far og barn
Gyserbøger til børn
Filmatiserede ungdomsbøger
Bøger om køn og seksualitet
Bøger om heste