Blog

Få en status på børns læsning: 3 indsigter fra Veje til Literacy

Hvordan står det egentlig til med danske børns læsning? Det er vi blevet lidt klogere på!

Den 17. maj afholdt Nationalt Videncenter for Læsning deres årlige Veje til Literacy-konference i Vejle. Vi var selvfølgelig til stede, og vi fik et spændende indblik i nye undersøgelser og indsigter om børns læsning - i skolen, i fritiden og på alle former for medier.

Her får I vores 3 vigtigste indsigter fra dagen

  1. Der er et stadig større fokus på early literacy både i dagtilbuddene og den tidlige skolegang. Allerede i indskolingen er der stor forskel på elevernes læsekompetence, og det stiller krav til nye former for differentiering i undervisningen.

  2. Der er to altafgørende faktorer, når det kommer til at fastholde børns læselyst:

    1. Tid - fordi det er vigtigt, at børnene tager sig den tid, det kræver at blive god til og glad for at læse. Der skal afsættes tid til frilæsning både i skolen og i hjemmet. 

    2. Engagerede voksne - fordi læselyst ikke kommer af sig selv. Voksne i skolen og hjemmet - dansklæreren, skolebibliotekaren og forældrene - spiller en stor rolle for børnenes læsning. Både når det kommer til litteraturformidling og rammesætning af læsning.

  3. Der er ikke nok fokus i forskningen på udviklingen af læselyst og -forståelse hos halvstore børn. Man glemmer, at læsning og literacy ikke er færdigheder, som er tilegnet én gang for alle, men at de bør udvikles hele ungdommen - og livet - igennem.


Vil du give læselysten et løft?

Hvis du interesserer dig for, hvordan du kan styrke børns læselyst, så tag et kig på vores ebog. Her har vi skrevet om nogle af grundene til, at børn mister interessen for læsning - og så giver vi dig konkrete bud på sjove aktiviteter til undervisningen, som vil styrke elevernes læselyst. Der er lidt for både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, så det er bare at komme igang.

Rigtig god læsning!

Leg og læsning e-bog CTA