E-bøger gør det lettere for mange børn at blive fanget i historiernes verden. Især indbyggede læseværktøjer kan hjælpe ordblinde og andre læseudfordrede elever ind i læsefællesskabet.
Hjælpeværktøjer i BookBites
Linjefokus
Når man læser e-bøger i BookBites, kan man slå linjefokus til, som fungerer ligesom en læselineal. Med linjefokus slået til er kun én linje på siden synlig for barnet ad gangen, så det bliver nemmere at holde fokus.
OBS: Pt. er linjefokus kun tilgængelig i iOS-app'en - men værktøjet er på vej til både Android og web.
Font til ordblinde
Når man læser en e-bog i BookBites, kan man vælge imellem fire forskellige fonte. En af dem hedder OpenDyslexic, og den er specifikt udviklet til ordblinde. Med den font bliver det altså nemmere for mange ordblinde børn at læse teksten i bøgerne.
Tekststørrelse
For mange børn med læsebesvær kan de små bogstaver på siden volde store problemer. Især hvis man er vokset fra letlæsningsbøger med stort skrift. I BookBites kan barnet selv indstille størrelsen på teksten, så det bliver nemmere at læse alderssvarende bøger på alle niveauer.
Baggrundsfarve
Du kan ændre baggrundsfarven i bøgerne - og ikke kun mellem lys og mørk. Nogle børn og voksne kan opleve, at sort tekst på hvid baggrund får det til at se ud, som om bogstaverne hopper og danser. Lidt ligesom det var tilfældet for Ivan Olsen i Gummi-Tarzan. Det er faktisk en lidelse, som kaldes Irlen Syndrom (tidligere Skotopisk Sensitivitets Syndrom).
I mange tilfælde kan det afhjælpes meget let. I den analoge bog har man i flere år lagt farvet læsefolie over tekstsiden, fordi ændringen i baggrundsfarven faktisk gør teksten nemmere at læse. Det er vigtigt, at det enkelte barn får den rigtige farve, og man ved ikke, hvilken der virker bedst for en, før man har prøvet nogle forskellige.
I BookBites kan man skifte baggrundsfarve til en af de farver, der ifølge forskningen kan afhjælpe Irlen Syndrom. Så hvis du har en elev, som synes, at teksten står uroligt, kan I forsøge at starte med at skifte baggrundsfarven i bogen til lilla, blå, gul eller noget helt fjerde.
Oplæsning
Oplæsning af enkelte ord eller sætninger er ikke nødvendigvis kun for børn med læsebesvær. Det kan være til gavn for alle slags læsere, som udfordrer sig selv til at læse bøger over niveau.
I BookBites kan barnet altid få læst et ord, en sætning eller hele siden højt. Det er ikke meningen, at hele bogen skal lyttes til, for det handler om, at barnet selv læser. Oplæsningen skal ses som et hjælpeværktøj.
Oplæsning fungerer forskelligt afhængigt af device. På iOS og Android enheder bruges den indbyggede oplæser. På en computer bruger I det oplæsningsprogram, I nu har på jeres skole - f.eks. CD-ord, IntoWords eller App Writer. Brug det præcis, som I plejer.
Søgning på alder og lix
Det er ikke et decideret hjælpeværktøj - men i BookBites er det muligt at søge efter bøger på et bestemt lix-tal og til en særlig aldersgruppe på samme tid. Det betyder f.eks, at en 15-årig med læsevanskeligheder nemt kan finde alderssvarende bøger med det rigtige lix.
Det er alt andet lige mere motiverende at læse bøger, som ikke er skrevet til en yngre målgruppe.
Vil du gerne vide mere?
Hør Nanna og Karoline fra 5. klasse på Verninge Skole fortælle om nogle af læseværktøjerne - eller læs meget mere om funktionerne i BookBites her.