Konkurrence: Kan din klasse lave det flotteste juletræ?


Juletid er læsetid! Lad din klasse være med i konkurrencen om at læse sig til det flotteste juletræ i december måned. 

 



December er tid til indehygge og læsning, og i år er det igen muligt at være med i årets hyggeligste læsekonkurrence: At lave et læse-juletræ med din klasse.

Det går kort og godt ud på, at din klasse sammen skal læse sig til det flotteste juletræ.
For hver 20/30/40 minutter de har læst, kan de pynte træet med en stjerne eller et stykke pynt.
Jo mere din klasse får læst, jo større bliver træet og jo mere flot julepynt kan I sætte på.

Så fokuser endelig på frilæsning i december, så din klasse i fællesskab kan få lavet et stort og flot juletræ!

Klasser fra hele landet deltager og det handler bare om at få læst en masse, så I d. 16. december står med det flotteste og mest pyntede juletræ. Vi kårer vinderen d. 16. december, som får direkte besked.

Det er enkelt at være med! Du skal blot tilmelde din klasse til julekonkurrencen og så kan din klasse læse løs hele december.

Senest d. 16. december skal klassen have sendt et billede af deres imponerende træ til konkurrence@bookbites.com.

Klassen med det flotteste juletræ vinder en kasse fyldt med julegodter, som vi sender, så den er fremme lige inden juleferien.

Tip! Hvis I nemt vil holde styr på, hvor meget pynt, der må hænges på træet, så kan hver enkelt elev nemt logge sin læsning i BookBites.

 


Sådan deltager I

Det er nemt at være med:

  1. Tilmeld din klasse inden 1. dec.
  2. Lad dine elever læse løs og pynte deres træ.
  3. Send et billede til konkurrence@bookbites.com med jeres flotte juletræ senest d. 16. december kl. 12.

Send os også meget gerne et billede af jeres træ i løbet af december!


* OBS! Kun klasser med abonnement på FRI-læsning har adgang til e-bøgerne i biblioteket. Alle andre klasser kan gratis logge deres læsning i papirbøger.



Guide og julepynt til jeres træ

I kan hente guiden og julepynten lige her.

Julematerialer_2020

 

Måske er du interesseret i disse indlæg?

 

Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke! 

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.

Ja tak!