jan. 21, 2020 Imone Dahl Kramer

Fornyet læselyst: 'Pludselig har man læst fire bøger'

6.C fra Vodskov Skole blev Danmarks mest læsende klasse i december 2019. Deres dansklærer giver fire konkrete råd til, hvordan du kan holde eleverne til læse-ilden.

Det er fredag formiddag. Vi er taget til Vodskov Skole i Aalborg for at besøge 6.C. Klassen bruger LæseTid som deres faste læselog i hverdagen - og det har været nemt at implementere, ifølge dansklærer Anne-Mette Enemark:

"Vi har brugt en analog læselog siden 4. klasse. Men LæseTid fangede dem med det samme. App'en er børnevenlig - og den elskede telefon er altid ved hånden."


Elever genfandt forsvunden læselyst

Anne-Mette introducerede LæseTid til klassen som erstatning for den analoge læselog.

"Min elev Sara var gået i stå med læsningen og sagde, at hun ikke var motiveret," fortæller Anne-Mette. "En uge efter, de gik i gang med LæseTid, kom Sara og sagde: 'Ej, hvor er det vildt, nu fandt jeg gnisten igen.' Hun syntes, at det var sjovt at se, hvor meget hun læser."

Sara er ikke den eneste elev, som bliver motiveret af det nye værktøj. Flere elever oplever, at de har læst mere end ellers, fordi det er nemt at holde styr på, og fordi det er sjovt.

"Det er rigtig fedt, og man får mere trang til at læse," fortæller Freja fra klassen. "Der står et mål på 20 minutter, og hvis man er tæt på en stjerne, læser man lige lidt mere. Pludselig har man læst en hel time. Så bliver jeg fanget af det, og jeg ligger højere oppe på listen. Og så har man pludselig læst fire bøger."


Konkurrence på lige vilkår

Listen, som Freja nævner, er oversigten "Min Klasse". Her kan eleverne se en rangliste over, hvor mange minutter deres klassekamerater logger - og hvilke bøger de har læst.

Nicolai er den, der har læst allermest i klassen. Førhen havde han ikke styr på sin læsetid, men han ville gerne læse 20 minutter om dagen. Nu læser han endnu mere, fordi indsatsen bliver synlig for ham.

Men det er ikke kun Nicolai, som har glæde af listen. De andre elever i klassen fortæller, at det er sjovt at se, hvad deres kammerater læser - og at de ikke vil ligge i bunden.

Derfor bliver de motiveret til at få læst mere.

"Alle kan være med, fordi det handler om minutter frem for sider," uddyber Anne-Mette. 

Sådan styrker du læsningen i din klasse

Anne-Mette har fire råd til, hvordan du styrker dine elevers læselyst:

  1. Stil krav til frilæsning hjemme 3-5 gange ugentligt (i 6.C skal de læse 4 x 20 minutter hver uge)
  2. Vær vedholdende både over for elev og forældre
  3. Hjælp med at finde egnet litteratur - brug evt. skolebibliotekaren
  4. Vær rollemodel. Fortæl om dine egne litteraturoplevelser og hvad læsning betyder for dig

 



Kom i gang med LæseTid

Har din skole ikke adgang?
Det er gratis at bruge LæseTid i BookBites som jeres læsekontrakt.


Kom i gang med LæseTid

 

 

 Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke!

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.


Ja takk!