Lydbøger skal højere op i hierarkiet

Unge bruger medier på kryds og tværs, men de kan have svært ved at fordybe sig i en lydbog. Det skal lærerne give dem redskaber til, viser undersøgelsen Reading Between Media.

Lydbøger er jo ikke en ny opfindelse, men, som Ayoe Henkel forklarer, er det blevet set som et kompenserende redskab til folk med synshandicap eller ordblinde. Der hersker et hierarki, hvor skrift er øverst, det visuelle har andenpladsen, og lyd rangerer helt nede på en tredjeplads.

“Det er vigtigt, at medier med lyd kommer højere op i dette hierarki, for det har et stort potentiale til at få børn og unge til at øge deres læsemængde og give dem flere muligheder for gode litteraturoplevelser,” pointerer Ayoe Henkel.

Børn og unges brug af lyd og medier er blevet undersøgt i forskningsprojektet Reading Between Media, hvor Ayoe Quist Henkel, ph.d. og lektor ved Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse, VIA UC, er en del af forskningsteamet. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og har til formål at afdække børn og unges medievaner og - oplevelser i både skole og fritid.

Forskningsprojektet holder til på Aarhus Universitet og ledes af Birgitte Stougaard Pedersen, der bl.a. forsker i lydbøger.

Lydbøger er vanskelige

Lydbøger vinder frem, men det er ikke nok, at eleverne har adgang til lydbøgerne, de skal også lære at læse en lydbog. En del af projektet gik på, at en 8. årgang skulle læse den samme roman i tre forskellige formater:  Den traditionelle bog, e-bog med lydeffekter og lydbog. Det viste sig, at eleverne, der lyttede til lydbogen, havde klart sværest ved at nå til en dybere forståelse. 

Elever i lydbogsgruppen fortæller, at de i begyndelsen var glade for at være udvalgt til at skulle lytte i stedet for at læse. De troede, at det ville være det letteste, men det viste sig ikke at være tilfældet. 

“Man tænker, at bare der er lyd på, så kører det, men det gør det ikke,” fortæller Ayoe Henkel.

Undersøgelsen viser, at lydbøger kræver stor koncentration fra eleverne. I projektet havde eleverne ikke mulighed for at bevæge sig rundt, fordi de lyttede til bogen via deres computer. Derfor blev der kun brugt én sans - høresansen. Her blev det tydeligt, at klasseværelset ikke altid er super inspirerende, og “hvide vægge” var et udtryk, der gik igen hos eleverne.

Det var også svært at navigere i en lydbog, holde styr på kapitlerne og følge det forholdsvis høje læsetempo. 

Udvikling af lyttestrategier

Et af formålene med Reading Between Media var at udvikle strategier, som gør eleverne dygtigere til at tilegne sig viden ved hjælp af lyd. Lyttestrategierne er samlet i Lydakademiet. Ayoe Henkel fortæller, at i udviklingen af strategierne har der blandt andet været fokus på det multisensoriske aspekt. Et eksempel på en sådan strategi er, at eleverne skal tegne oplæsningsstemmen og give den form og farve. Måske hører de stemmen som kantet og blå eller som blød og grå. 

“Det lyder lidt flippet, men eleverne var faktisk ret gode til det og gjorde sig meget umage,” forklarer Ayoe Henkel.

Udviklingen og afprøvningen af disse redskaber har været en vigtig del af projektet. 

“Lyd og lydbøger at kommet for at blive. Og med de rigtige strategier har de et kæmpe potentiale til at booste børn og unges læsning både i og udenfor skolen. Så vi skal gøre op med forestillingen om, at det er snyd med lyd,” afslutter Ayoe Henkel.

Hvis du vil vide mere om Reading Between Media og Lydakademiet, så klik her:

https://projects.au.dk/da/reading-between-media

Hvis du vil have fat i vores lydbøger, så klik her: