Blog

Bøger der minder om: Vildheks

Den filmaktuelle Vildheks er et hit hos mange børn og unge. Læs med her, hvis du er på udkig efter bøger til de elever, der elskede at læse Vildheks.

Vildheks-serien er skrevet af Lene Kaaberbøl, forfatteren bag de populære bogserier om Skammerens Datter og Katriona. Der er i alt seks bind om vildheksen Clara og hendes kamp for overlevelse i den magiske verden.

Serien har været et læserhit fra første bind - som nu også er filmatiseret. Vi har fundet en håndfuld bøger frem til de læsere, som ikke kunne få nok af Vildheks.

Dalia DragehviskerDalia Dragehvisker

Dalia nedstammer fra en ældgammel dragehviskerslægt. I seriens første bog har hun gjort sig klar til den store prøve, hvor hun skal vise sit værd som dragekriger. Men da dragerne bliver ramt af en mystisk sygdom, og hun finder ud af, at de er blevet forgiftet, må hun sætte alt ind på at redde dem.

Forfatter: Ida-Marie Rendtorff
Aldersgruppe: 12-14 år

Den Sorte SafirDen sorte safir

Et hæsblæsende og magisk ørkeneventyr! Sif og Aramiel kommer fra vidt forskellige verdener - men de slår sig sammen i jagten på den sagnomspundne Sorte Safir. En magisk ædelsten, der bringer ejeren rigdom og lykke til evig tid. Det bringer dem ud på en lang, farefuld rejse, hvor de må kæmpe med og mod hinanden for at overleve.

Forfatter: Cecilie Eken
Aldersgruppe: 9-12 år

Synnes HævnSynnes Hævn

Synne elsker ild. Men det giver alvorlige konsekvenser, da hendes far omkommer i en påsat brand - og hele byen anklager Synne for forbrydelsen. Hun må flygte fra landsbyen for at undgå at blive hængt som heks. Men hun ved, at hun må vende tilbage og få sin hævn. Flugten er første bind i serien om Synnes Hævn.

Forfatter: Kirsten Sonne Harild
Aldersgruppe: 10-13 år

Dæmonernes HviskenDæmonernes Hvisken

Trilogi om Mira, hvis forældre kommer fra vidt forskellige kår: hendes far slægter på den ringeagtede truwastamme, mens hendes mor er datter af Stormesteren for Vargasordenen. Da kongen dør, brydes freden i riget. Hans søn vil udrense samtlige truwaer, så han kan genskabe det storslåede land. Men Mira finder en anden sandhed i sin fars gamle pergamenter, og det går op for hende at hun spiller en afgørende rolle i at redde Dakja.

Forfatter: Josefine Ottesen
Aldersgruppe: 13-15 år

Pigerne fra NordslettenPigerne fra Nordsletten

De tre piger Maren, Anne og Sita bor på et modbydelig børnehjem - indtil den dag, det lykkedes dem at flygte for at finde deres familier. De ender ude i skoven, hvor de møder den viltre prinsesse, Victoria. Det bliver startskuddet på et eventyr I et forsøg på et eventyr, som overgår deres vildeste fantasier. Og de må stå ansigt til ansigt med både bjørne og onde hekse, hvis de vil opklare mysteriet fra fortiden.

Forfatter: Line Kyed Knudsen
Aldersgruppe: 10-12 år

Løven, heksen og garderobeskabetLøven, heksen og garderobeskabet

Det er krig, og de fire søskende Peter, Susan, Edmund og Lucy bliver sendt til et gods på landet, hvor de er i sikkerhed. Der finder de tilfældigvis indgangen til det fortryllede land, Narnia. Men alt er ikke lutter idyl. I Narnia hersker en ond heks, som har indhyllet landet i evig vinter. Og da hun tager et af børnene som sin fange, ser det rigtig sort ud.

Forfatter: C. S. Lewis
Aldersgruppe: 10-12 år

 

Måske er du interesseret i disse indlæg?

 

Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke! 

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.

Ja tak!