Blog

Kickstart elevernes læselyst med ny temapakke om skoven

Hvordan tænder man bedst læselyst hos sine elever? Hos BookBites tror vi på, at nøglen er at fange børnenes interesse. Derfor har vi skabt et inspirerende og historiemættet skovunivers, som er den første ud af flere temapakker, som vi kalder for Læselyst-boost.

Skab læselyst gennem interesse, fællesskab og sanselighed

Vi ved, at børns interesse har meget at sige, når det handler om læselyst. Det er helt simpelt nemmere at få dem i gang med en bog, hvis indholdet interesserer dem.  

Men burde man så ikke kunne gøre noget aktivt for at tænde den gnist af interesse, det kræver at komme i gang med at læse? Det tror vi på, at man kan.

'Helt ude i skoven' er vores nye Læselyst-boost med fokus på at skabe interesse for skoven, dens natur og ikke mindst de historier, som findes i skoven. Vi har gjort alt for at skabe et spændende og magisk univers, som du og eleverne kan dykke ned i sammen. 

Universet er designet til at aktivere flere af elevernes sanser på én gang. Der er videoer til at sætte forløbet igang, quiz til at aktivere klassen, inspirerende bogplakater til at hænge i klasseværelset og masser af andre undervisningsmaterialer - så børnene virkelig bliver suget helt ind i den dybe skov.

Der er både lagt op til individuelle aktiviteter og fællesaktiviteter i klassen, hvor eleverne kan diskutere litteratur, læse sammen med et fælles mål og anbefale hinanden bøger.

Det er helt op til dig, om du vil bruge boostet til et længere forløb eller en kortvarig, intens læseindsats. Hovedformålet er blot at tænde den nødvendige interesse hos børnene, som får dem til at læse en eller flere af pakkens bøger.

Skoven er fuld af historier!

Vi har udvalgt en stor samling af bøger, der finder sted i skoven, og hvor der uden tvivl er noget for enhver smag. Bøgerne henvender sig primært til elever i 4.-6. klasse ligesom materialerne.

Blandt titlerne finder du både uhyggelige, spændende, magiske og romantiske historier i forskellige genrer inddelt i fem undertemaer.. De spænder fra klassikere som "Ronja Røverdatter", "Robin Hood" og "Fuglekrigen" til nye historier som "Mirja - de nye vinger", "Skovpigen Skærv" og "Zombie-lejrskolen: Lærernes angreb".

Temapakken indeholder desuden

  • Introvideoer
  • Kahoot quiz om skoven
  • Kahoot debat om bøger
  • En bogliste med overblik over pakkens bøger
  • Bogplakater til at hænge op i klasseværelset
  • BogBingo
  • Skabelon til historieskrivning
  • Læs-O-Meter


Besøg skovuniverset nu og find alt indholdet samt en lærervejledning med vores anbefalinger til, hvordan du bruger materialerne og aktiviteterne til at tænde børnenes læselyst.

Du kan både plukke fra de enkelte materialer, eller du kan bruge hele universet som helhed.

Rigtig god fornøjelse!

Psst! Hvis du vil have besked, når vi udgiver det næste Læselyst-boost, så skriv dig op til vores nyhedsbrev i bunden af siden.

 

Måske er du interesseret i disse indlæg?

 

Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke! 

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.

Ja tak!