Indre og ydre motivation: Tips til at skabe læselyst

Du har hørt det før: Læsning er fundamentalt. Vi læser for at blive underholdt, for at blive klogere på os selv, og på andre. Vi læser for at fordybe os, for at finde et frirum og for at lære.

Læsning er vigtigt, og det ved langt de fleste børn faktisk godt. En ret stor del af børnene kan også godt lide at læse. Nogle elsker det! Alligevel læser børn for lidt i dag, og tallet er faldende.

Et knæk i læselysten

Inden børn begynder i skole, er deres lyst til litteratur høj. Det er typisk også i den alder, de får læst højt i hjemmet. Læsning er en hyggelig aktivitet, som danner ramme for hjemlige læsefællesskaber.

Men når børnene begynder i skole, prioriteres højtlæsningen ikke lige så højt derhjemme.

I løbet af indskolingen har eleverne fortsat en høj læselyst, fordi de lærer selv at læse. De oplever, at deres læseevner forbedrer sig med en vis hastighed, hvilket giver dem mange succesoplevelser – og det er i sig selv motiverende. Samtidig prioriteres læsningen højt i skoletiden med et generelt fokus på læseundervisning og bibliotekstimer.

Efterhånden som børnene bliver ældre, forsvinder fokusset på læsning lige så stille. Bøgerne nedprioriteres og bliver mindre synlige. Andre skolefag tager fokus, og jo ældre børnene bliver, des flere interesser får de også ved siden af skolen. Den berømte læsekurve knækker, og det gør lysten til litteratur også for nogle.

Det er derfor interessant at se nærmere på læsemotivation, og hvordan den kan bevares, selv når andre ting begynder at fylde i børnenes liv.

Indre, ydre eller ingen motivation

Nedenstående model er en visualisering af hvilke typer motivation, der ligger til grund for læsning. 

Helt til højre finder du de børn, som læser af lyst. Det er dem, som selv fisker bøgerne frem fra boghylderne og tabletten, bare fordi de godt kan lide at læse. At have denne form for indre motivation er uden tvivl det mest ønskelige. Hvis blot alle børn befandt sig til højre i modellen!

Erkendelsen er bare, at det ikke er alle, som drives af en sådan motivation.

Lad os sammenligne det med at motionere. Nogle mennesker vælger at løbe en tur af den simple årsag, at de holder af det. Måske er de ligefrem bidt af at løbe. Andre løber – ikke fordi de har synderligt lyst til det – men fordi de har en målsætning om at være sundere. Med andre ord, løber de på grund af en pligtfølelse.

Det er netop sidstnævnte type 'løbere', du finder i midten af modellen. Her er de børn, som læser af pligt og altså er drevet af en ydre motivation. Disse børn læser, fordi de har fået det for som lektier, fordi de gerne vil blive hurtigere læsere, eller fordi de går i 9. klasse og skal bestå deres eksaminer lige om lidt. At nogle læser på grund af ydre motivation, og ikke en særlig indre motivation, er en præmis, man skal acceptere.

Helt til venstre i modellen finder du den rene læse-elendighed: de børn, som på ingen måder er motiverede for at læse. Når ikke de er det - ja, så læser de heller ikke. Og det er ikke godt. Faktisk er alt bedre, end at der slet ikke bliver læst.

Hvad siger børnene selv om læsemotivation?

Hvordan kan vi sikre, at ingen børn befinder sig helt til venstre i modellen, og at deres læsning som minimum er drevet af en ydre motivation? Hvad kunne få børn til at læse mere?

Det er børnene selv blevet spurgt om i undersøgelsen "Børns læsevaner 2017". Her udtrykte 46% af børnene, at hvis bøgerne bød på interessante emner, ville de læse mere. Det giver sig selv: når et barn sidder med en bog, der er lige så inspirerende som en leverpostejsmad, bliver læsningen desværre en sur pligt.

Ét af nøgleordene til læselyst er derfor tilgængelighed. Det vil sige et tilstrækkeligt udvalg af titler, så alle kan finde noget, der falder i deres smag. Samtidig skal det også være muligt for børnene at få adgang til bøgerne, når de har lyst til at læse.

Hele 50% af børnene fortæller desuden, at de ville læse mere, hvis de havde mere tid. Men det er jo ikke sådan, at børn pludselig har fået mindre tid end før – tiden bruges bare på andre ting. Der er andet, de skal lære og nye interesser, de vil dyrke. En helt særlig tidsrøver i dag er sociale medier. 

Så lad os lige zoome ind på dem. Hvordan kan Facebook og YouTube holde børn (og voksne) fastlåst til newsfeedet, indhyllet i en evig strøm af kattevideoer? Man kan næppe betegne sociale medier som fundamentale for al læring, og alligevel løber de tilsyneladende med opmærksomheden hos børn, unge, og voksne. Hvad er det, de sociale medier gør?

De benytter sig af gamification.

Kan vi lære noget af sociale medier og Endomondo?

Helt generelt kan spil – eller leg – defineres som modstykket til arbejde. Spil er frivillige, og gamification er defineret som anvendelsen af spilelementer i et område, der ikke kan karakteriseres som et spil. Formålet er at få folk til at agere på en bestemt måde. Med andre ord er det en art af adfærdsdesign.

Ved at spille på en kognitiv mekanisme, hvor der udløses dopamin, belønnes brugeren af de sociale medier for at agere på en bestemt måde. Det er eksempelvis, hvad der sker, når man deler et billede og modtager likes. Dermed motiveres brugeren til at blive ved med at udføre en bestemt handling.

Lad os vende tilbage til løb som en analogi for læsning. Træningsapp'en Endomondo benytter sig også af gamification for at motivere brugeren til at få løbet. Vi er alle bekendte med, at motion er sundt og vigtigt, men alligevel er der mange, som ikke får motioneret. Selvom viljen er der, kan forskellige barrierer forhindre os i at handle i overensstemmelse med vores intentioner. Det skyldes simpelthen, at viden og vilje ikke nødvendigvis fører til handling.

Endomondo kan ikke gøre det lettere for brugeren at løbe. Men de har gjort det sjovere og mere motiverende - fordi app'en giver brugeren statistikker over og indsigt i egen udvikling. Brugeren kan optjene pokaler, sætte rekorder og har mulighed for social interaktion med andre. 

Udnyt potentialet

Denne form for gamification kan du vælge at drage til din fordel, når det handler om at motivere børn til at læse. Elementer af gamification kan nemlig aktivere nogle af børnene helt til venstre i modellen, som slet ingen motivation har. Jovist, det er som udgangspunkt en ydre motivation for læsning, men hvis alternativet er, at barnet overhovedet ikke læser, er det meget bedre.

Blot dét at udføre en aktivitet forbedrer faktisk kompetencen – også selv om man ikke er motiveret. For at fastholde denne aktivitet, kan ydre motivation være nok. I sidste ende er det faktisk ikke afgørende med indre motivation for at forbedre sin læsekompetence.

Som nævnt er det en præmis, at ikke alle børn har, eller nogensinde får, indre motivation til at læse. I de tilfælde er opgaven at få dem i gang, så de i det mindste læser på grundlag af en ydre motivation. Og hvem ved: måske får nogle af disse børn en dag smag for at læse?