Ugens Bogbid » Seneste nyt
sep. 20, 2021 Imone Dahl Kramer

Ugens Bogbid: Fiskepigen

Vandet stiger og stiger og stiger... Forfatter og illustrator Søren Jessen fortæller om den prisnominerede Fiskepigen i Ugens Bogbid.

I dette afsnit kommer vi helt tæt på den grafiske kortroman Fiskepigen. Søren Jessen taler om, hvordan det er både at skrive en bog og tegne illustrationerne til på samme tid, og hvem Fiskepigen egentlig er. Og så fortæller han, hvor gammel han var, da han skrev sin første bog!

Se eller gense afsnittet her:

 

Om Fiskepigen

Verden er hærget af voldsomme storme og oversvømmelser. En pige er alene hjemme med sin lillebror Frede. De har været alene længe nu, men forældrene kan ikke komme hjem på grund af det stigende vand. Mens tiden går, fortæller pigen sin lillebror historier om dinosaurer og store fisk for at holde ham tryg. Men hvad skal de gøre, hvis vandet bliver ved med at stige?

Forfatter Søren Jessen har et imponerende forfatterskab bag sig, hvor han både skriver og ofte illustrerer til. Søren Jessen blev shortlistet til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger for Fiskepigen.

FiskepigenLæs bogen i BookBites

 

Om Ugens Bogbid

I Ugens Bogbid kickstarter vi mandag morgen med 15 minutters læseinspiration. Hver uge handler det om en ny bog eller serie, og vi har forfatteren med live. Det er gratis for alle at deltage.

Hvis du vil modtage link og efterfølgende optagelser af Ugens Bogbid direkte i din indbakke, kan du tilmelde dig herunder.

Jeg vil gerne ha' info om Ugens Bogbid!

 

 Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke!

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.


Ja takk!