Forfatter Lone Halkjær fortæller om livet i skoven, og hvordan man med tankens kraft kan styre ulve i Ugens Bogbid.
Kunne du tænke dig at kunne tale til dyr via dine tanker?
Det kan Atlans far. Og du kan høre meget mere om, hvad det går ud på, i dette afsnit af Ugens Bogbid, hvor forfatter Lone Halkjær fortæller om historien, sit eget forhold til dyr og om, hvorfor hun har skrevet bogen.
Se eller gense afsnittet her:
Om Atlan og ulvene
Atlans far bruger tankekraft til at tæmme vildulve i skoven - men uanset hvor meget Atlan træner, kan han ikke gøre det samme. En dag forsvinder Atlans far, og snart dukker nogle mystiske mænd op. Atlan og ulvene er en spændende fortælling om Atlans søgen efter sin far - og samtidig er det en historie om, hvor svært det kan være at leve op til egne og andres forventninger.
Forfatter Lone Halkjær har mange bogudgivelser bag sig, som særligt er rettet mod den yngste og mellemste del af folkeskolen.
Aldersgruppe: Bogen er oplagt til 3.-6. klasse, men elever på andre klassetrin får bestemt også noget ud af at se med.
Om Ugens Bogbid
I Ugens Bogbid kickstarter vi mandag morgen med 15 minutters læseinspiration. Hver uge handler det om en ny bog eller serie, og vi har forfatteren med live. Det er gratis for alle at deltage.
Hvis du vil modtage link og efterfølgende optagelser af Ugens Bogbid direkte i din indbakke, kan du tilmelde dig herunder.