Hvorfor har mennesker ikke pels? Og hvorfor er mine fingre ikke lige lange? Få svar på nogle af livets store spørgsmål i Ugens Bogbid!
Charlotte Koldbye er den nysgerrige forfatter bag bogen "Mig og min krop", der på humoristisk vis fortæller, hvordan kroppen er skruet sammen.
I dette afsnit af Ugens Bogbid fortæller hun, hvordan hun fandt på at skrive bogen - og hun har en meget nuttet overraskelse med!
Se eller gense afsnittet her:
Om Mig og min Krop
Hvorfor går jeg på to ben, mens de fleste andre dyr går på fire ben? Hvorfor kan jeg ikke leve evigt? Hvorfor gør det så ondt at slå sig? Og hvorfor gør det så egentlig ikke ondt at få klippet hår?
"Mig og min krop" er en sjov fagbog til børn om kroppen. Bogen giver tankevækkende og letforståelige svar på, hvorfor vi mennesker ser ud og udvikler os, som vi gør. Den er fyldt med illustrationer og giver svar på en masse spørgsmål, men samtidig får den også en til at undre sig endnu mere.
Om Ugens Bogbid
I Ugens Bogbid kickstarter vi mandag morgen med 15 minutters læseinspiration. Hver uge handler det om en ny bog eller serie, og vi har forfatteren med live. Det er gratis for alle at deltage.
Hvis du vil modtage link og efterfølgende optagelser af Ugens Bogbid direkte i din indbakke, kan du tilmelde dig herunder.