Bliv klogere på sammenhængen mellem læsning og ordforråd og få konkrete råd til, hvad du kan gøre for at være med til at øge dine elevers ordforråd.
Der findes sikkert ikke lærere, der er i tvivl om, at der er en væsentlig sammenhæng mellem læsning og ordforråd, men hvordan er det nu, det hænger sammen, og hvordan kan man bruge denne viden i praksis?
Sammenhæng mellem vuggestuebørns ordforråd og 9. klasses afgangskarakterer
For nylig har et forskningsstudie fra efteråret 2022 påvist, at børns ordforråd i vuggestuealderen kan forudsige, hvor gode karakterer de får i 9. klasses afgangsprøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. Jo større ordforråd, jo bedre karakterer. Undersøgelsen er lavet af Tryg Fondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.
Læs mere om undersøgelsen her.
Forskellige hypoteser om sammenhæng
Vi skal kigge på nogle forskellige hypoteser om sammenhængen mellem læsning og ordforråd. Hypoteserne skal ses som forskellige perspektiver på sammenhængen og kan supplere hinanden frem for at udelukke hinanden.
Hypotese 1: Jo større et ordforråd en læser har, jo bedre læseforståelse
Elever med et lille ordforråd støder oftere på ukendte ord i tekster og har derfor en ringere læseforståelse end elever med et større ordforråd (fx Shand, 1993). Denne hypotese antager altså, at jo flere ord en elev kender, jo bedre vil vedkommende være i stand til at forstå teksten.
Hypotese 2: Viden som en underliggende faktor
Ifølge denne hypotese er ordkendskabet et tegn på, at eleven har den viden, som skal til for at forstå en given tekst (fx Anderson & Freeboy 1981; Diakidoy 19989). Det er altså ikke nødvendigvis ordkendskabet i sig selv, der er afgørende for forståelsen, men snarere den bagvedliggende viden, som ordkendskabet repræsenterer. Denne hypotese forstærkes af, at man ved, at elevens forhåndsviden om et emne har stor betydning for læseforståelsen.
Hypotese 3: Læsning øger ordforråd
Mange forskere ser læsning som den vigtigste kilde til at lære nye ord (fx Elbro 2006), da sjældne ord er langt hyppigere i skriftsprog end i fx TV-programmer eller podcasts. Dog er det vigtigt at huske på, at for at tilegne sig nye ord er det nødvendigt, at eleven møder ordet flere gange. Så set i denne sammenhæng, så er det oplagt at en elev, der læser meget, har større sandsynlighed for at støde på et ord i forskellig kontekst end en elev, der ikke læser ret meget. Dermed øger en meget læsende elev sit ordforråd markant mere end en elev, der ikke læser ret meget.
Den onde cirkel kan hurtigt opstå, så elever, der ikke læser ret meget, ikke får udviklet deres ordforråd, hvilket efterhånden gør det vanskeligt for dem at forstå alderssvarende tekster. Dette resulterer i, at de får mindre lyst til at læse og på den måde øges forskellen på elevers læsefærdigheder og ordforråd ganske betragteligt op gennem skoletiden (fx Cunningham & Stanovich 1991, 1997).
Konkrete tiltag
Som nævnt kan ovenstående vinkler på sammenhæng mellem læsning og ordforråd sagtens supplere hinanden. Men hvordan kan man helt konkret omsætte denne viden til konkrete tiltag i det daglige?
Læsning skal have plads både i skolen og derhjemme. Det er både en pædagogisk opgave og en forældreopgave at motivere og rammesætte læsningen, så eleverne får læst så meget som muligt.
Her er nogle konkrete tiltag, som fokuserer på den selvstændige læsning:
- Sæt jævnligt tid af til læsning i undervisningen, hvis skolen ikke allerede har læsebånd.
- Lav læsekontrakter, gerne sammen med den enkelte elev. "Fællesskab" i BookBites platformen giver et godt overblik over elevernes læsning. Denne del af platformen kræver ikke abonnement. Man kan få adgang her
- Lav tiltag, der gør læsningen sjov og hyggelig - sidde på forskellig måde, lave små pauseaktiviteter. Find læseaktiviteter her
- Brug BookBites´ læsestjerner og streaks som motivation. Se denne video, som fortæller om konceptet.
- Giv rum for at eleverne kan inspirere hinanden til, hvad de skal læse, og brug eventuelt hylden “Det vi læser” under “Fællesskab” i BookBites som udgangspunkt.
- Vis og forklar både eleverne og deres forældre, hvorfor det er vigtigt at blive ved med at læse i forhold til ordforråd. Find visuelt materiale her:
1. klasse
2. - 3. klasse
4. - 5. klasse
6. - 8. klasse
Fokus på de svageste læsere
Det er vigtigt at have fokus på de svageste læsere. De vil ikke nødvendigvis øge deres ordforråd markant ved den selvstændige læsning, da de tekster, som er rettet mod deres alder, er svære for dem at læse, og de vil derfor ikke have læsemæssigt overskud til også at kunne udlede betydningen af ukendte ord. Her vil det være nødvendigt med mere konkret ordkendskabsundervisning med fokus på udvalgte nøgleord og på den længere bane at undervise eleverne i strategier, så de på sigt selv kan udlede betydningen af ukendte ord. På den måde eksempelvis gøre dem opmærksomme på, hvor vigtig en betydning konteksten, som ordet står i, har for, at man med succes kan udlede betydningen.
Desuden er det vigtigt at huske på, at i forhold til ordforråd, så er det lige fint at lytte til bøger som at læse dem. Det er derfor også altid en god idé at inspirere elever til også at bruge lydbøger.
Dele af denne blog er inspireret af artiklen "Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse", og kildehenvisningerne er ligeledes fra denne artikel, som kan læses her.
