mar. 09, 2021 Anne Bols Zeuthen

Dansklærer: Eleverne var helt elektriske

BookBites´ store vinterkonkurrence er slut. Blandt flere end 120 vidunderlige og kreative snemænd er vinderen fundet. Og det er ovenikøbet en vinder, som har taget en ven med.

Årets vindende snemand er nemlig ikke blot en ganske flot snemand, han har såmænd også sit eget spejlbillede i gulvet.

Gulvet og væggen tilhører Lyreskovskolen i Padborg, og det er eleverne i 4. a, som står bag den enormt kreative snemand.

Hvordan katten finder man på at lave en snemand med egen spejling? 

"Ja altså, vi løb tør for plads på den væg, vi havde lavet den på. Men så kom klassens matematiklærer med det forslag, at vi kunne bruge gulvet og lave en spejling", fortæller klassens dansklærer Rikke Vilhelmsen med et grin.

Og således blev det altså. 

Sport i læsningen

Selve byggeprojektet har klassen klaret som et hold.

"Det har været meget motiverende for eleverne at se, hvordan snemanden udviklede sig og blev større og større. På sneboldene står elevernes navne, og de var meget stolte, når de gik op og satte én på snemanden", siger hun. 

Rikke Vilhelmsen besluttede, at hun sideløbende med snemandsbygningen ville køre en intern konkurrence i klassen om, hvem som læste mest. Men det var kun tilladt at læse i BookBites.

"Det er den eneste måde, jeg kan holde øje med, hvor meget de læser. Det fungerer virkeligt godt, og jeg slipper for at give dem læsesedler med hjem, som skal underskrives af forældrene."

Hun har startet hver dag med at skrive de tre, som havde læst mest, op på tavlen i klassen. Det var en stor ting for eleverne at komme der op.

"Der er gået helt sport i at læse, og lidt overraskende er det de elever, som plejer at læse mindst, som har læst mest", siger hun.


Hjælp til selvhjælp

Hun fortæller videre, at det særligt har været klassens drenge, som er blevet motiveret af udfordringens konkurrenceelementer og derfor er gået forrest med læsningen.

Rikke Vilhelmsen fandt selv bøger på BookBites til nogle af eleverne, som hun mente kunne have brug for lidt hjælp i den retning. Hun søgte blandt andet i forhold til lixtal og elevernes interesser.

"På den måde kunne jeg foreslå dem de rigtige bøger, så de ikke kom til at vælge noget med for højt lixtal og på den måde fik en dårlig oplevelse med læsningen."

Selvom konkurrencen nu er slut, og solen allerede har smeltet sneen på plænerne og sparket liv i de første forårsblomster, er det ikke helt slut med snemænd i 4. a på Lyreskovskolen.

"Eleverne var helt elektriske, da snemanden var færdig, og jeg må under ingen omstændigheder fjerne den - så den må nok hellere få lov at blive lidt endnu", griner Rikke Vilhelmsen.



Prøv det digitale bibliotek - gratis!

Opret en 30 dages gratis prøveadgang til din klasse og få adgang til tusindvis af bøger, læseværktøjer og læsestatistik. 

Vi sørger for at klæde dig på med opstartsmaterialer, guides og sjove læseaktiviteter.

Opret 30 dages prøveadgang

 Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke!

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.


Ja takk!