Sådan kan du arbejde med læsestrategier i undervisningen

Korrekt anvendelse af læsestrategier giver ikke kun eleverne bedre forståelse af teksterne - det er også med til at øge læselysten.

I denne artikel får du en kort indføring i, hvad læsestrategier er, og hvorfor det er vigtigt at sætte tid af til at arbejde med strategier i undervisningen. Til slut får du konkrete forslag til opgaver, du kan bruge i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.

Hvad er læsestrategier?

Læsestrategier er processer til at forbedre forståelsen og overvinde udfordringer under læsning. Det er med andre ord strategier, som kræver kognitiv kontrol over egen læseproces, og de kræver øvelse. Forskere er enige om, at det er meget vigtigt for udviklingen af læsekompetencen at være i stand til at vælge den rigtige læsestrategi:

“En af de vigtigste faktorer for at lykkes med at udvinde mening fra en tekst er, at læsningen er strategisk”- Camilla G. Magnusson og Tove S. Frønes, Oslo Universitet

Mestringen af læsestrategier er lige så vigtigt i faglitteratur som skønlitteratur og kan slet og ret være nøglen til at åbne tekster for eleverne - og gøre dem meningsfulde.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsestrategier?

Når eleverne anvender læsestrategier, vil de opleve, at de generelt forstår tekster bedre, og dermed får styrket deres sprogforståelse. Mestringsfølelsen fører til en øget læselyst, som igen motiverer til mere læsning. Og mere læsetræning bidrager til øgede læsefærdigheder og sprogforståelse, så eleverne gradvist vil hæve deres lix-niveau og læsehastighed. Derfor er det en god investering i læseundervisningen, når du sætter tid af til at indarbejde gode læsestrategier.

Undersøgelser viser, at skandinaviske 15-årige har for lidt viden om og for dårlige færdigheder i god anvendelse af strategier - det gælder især for drengene. De mangler den strategiske værktøjskasse, og derfor er det afgørende at arbejde med læsestrategier allerede tidligt i skolen.

For at hjælpe dig i gang med strategiundervisningen, finder du nederst i artiklen konkrete forslag til, hvordan du kan arbejde med læsestrategien opsummering i hhv. indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.

Forskellige læsestrategier

Der findes mange forskellige læsestrategier, som kan bruges til forskellige formål. Nogle strategier bruges før læsningen, nogle under læsningen og nogle efter læsningen. Gode læsere er fleksible og kan veksle mellem forskellige faser og strategier.

Ifølge Magnussen og Frønes har eleverne brug for eksplicit undervisning i strategierne. Læreren skal forklare, hvorfor strategierne er hensigtsmæssige, modellere, hvordan de bruges, og støtte undervejs, så børnene til sidst er i stand til at bruge dem selvstændigt.

Opsummering som læsestrategi

På tværs af alle folkeskolens trin er det vigtigt at være i stand til at opsummere eller give et resume af en tekst. Opsummering træner eleverne i at udvælge det vigtigste indhold i en tekst. Det kan bruges som strategi under og efter læsning og ved læsning af både faglitteratur og skønlitteratur. Opgaverne nedenfor er derfor knyttet til læsestrategien opsummering opdelt efter indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spring direkte til dét afsnit, der er relevant for dig:

Læsestrategi i indskolingen: opsummering

Læsestrategi på mellemtrinnet: opsummering

Læsestrategi i udskolingen: opsummering

Hvis du gerne vil gemme opgaverne, kan du downloade dem som PDF nederst i artiklen.

Læsestrategi i indskolingen

Genfortælling af kendte tekster

Fælles aktivitet:

1. Forklar eleverne, hvorfor det er vigtigt at kunne opsummere tekster.
2. Tag udgangspunkt i en tekst, eleverne allerede kender; f.eks. et eventyr. Genfortællingen skal ikke handle om eventuelle genretræk, men selve indholdet i historien.
3. Præsenter din egen genfortælling af teksten. Den må gerne være på skrift, så eleverne kan se, hvilke elementer du har taget med.
4. Brug genfortællingen til en fælles diskussion om, hvilke dele af den oprindelige tekst du har taget med i opsummeringen, og hvilke du har udeladt.
5. Modeller din fremgangsmåde for eleverne. “Tænk højt” for dem. Hvordan gik du til opgaven? Hvorfor er nogle elementer vigtigere end andre?

Pararbejde:

Eleverne arbejder i par eller små grupper, hvor de skal lave en mundtlig genfortælling af den samme tekst. Genfortællingen skal være meget kortere end den oprindelige tekst.

Gruppearbejde:

1. Eleverne sidder i en cirkel i mindre grupper. De skal nu sammen genfortælle teksten i kronologisk rækkefølge. Alle skiftes til at genfortælle én del af teksten på tur (blot en eller to sætninger hver). Eleverne skal hjælpe hinanden, så de alle sammen føler, de har fået de vigtigste elementer med i deres genfortælling.
2. Eleverne øver sig på deres genfortælling, indtil de i fællesskab kan opsummere historien flydende.
3. Eventuelt kan de forskellige grupper præsentere deres genfortællinger for hinanden til sidst.
   
   

Læsestrategi på mellemtrinnet

Superkorte genfortællinger 

Fælles aktivitet:

1. Forklar eleverne, hvorfor det er vigtigt at kunne opsummere tekster.
2. Modeller for elevene, hvad en god genfortælling af en tekst består af. Denne genfortælling kan godt være skriftligt, så eleverne kan se de elementer, der er med i opsummeringen.
3. Klassediskussion, hvor eleverne kommer med indspark til, hvorfor genfortællingen er god.

Selvstændig arbejde i par:

1. Eleverne læser en angivet mængde af den samme tekst hver for sig.
2. Nu skal eleverne i par genfortælle hinanden, hvad de har læst. Først genfortæller den ene. Eleverne læser teksten igen, så genfortæller den anden. Dette gøres gentagende gange, indtil de begge kan genfortælle teksten flydende.
3. Når eleverne har øvet sig i denne form for opsummering, kan de give feedback til hinanden. Har deres partner fået det vigtigste med? Er teksten genfortalt med egne ord? Er der noget, der kan ændres i genfortællingen?

Elevoppgave som lektie;

1. Læs en sides tekst (eller bare nogle sætninger/afsnit)
2. Genfortæl teksten højt for dig selv derhjemme flere gange. Brug gerne en modtager, som kan lytte til dig.
3. Når du har genfortalt én gang, vender du tilbage til teksten, læser den igen og gentager genfortællingen. Sådan fortsætter du, til du føler, at du har en flydende genfortælling, som opsummerer teksten godt.
4. I næste time skal du genfortælle teksten til din partner.

Når indholdet i en tekst er velkendt og forstået, kan man eventuelt begynde at arbejde med en anden form (f.eks. skriftligt). Da vil det være lettere for eleverne at sammenligne, hvad de har lagt vægt på i deres opsummeringer.

Læsestrategi i udskolingen

Minitekster

Fælles aktivitet:

1. Forklar eleverne, hvorfor det er vigtigt at kunne opsummere tekster.
2. Vis eleverne eksempler på forskellige minitekster (som du eventuelt har skrevet selv), og diskutér dem sammen i klassen. Miniteksterne skal opsummere det allervigtigste fra en længere (for eleverne kendt) tekst og skal gerne være på maksimalt 7 sætninger.
1. Hvilke dele af teksten er taget med?

1. Hvilke dele er udeladt?
2. Hvor meget af den oprindelige tekst er med i miniteksten?
3. Synes eleverne, at miniteksten er god? Opsummerer den det mest væsentlige? 
4. Er miniteksten formuleret med egne ord?

1. Skriv en minitekst sammen med eleverne ud fra en relativt kort tekst. Tag udgangspunkt i en tekst, som I arbejder med for tiden i dit eget fag eller et andet.

Selvstændigt arbejde alene og i grupper:

1. Lad eleverne skrive deres egne minitekster på baggrund af en tekst, du vælger. Sæt en begrænsning for, hvor lange teksterne må være (f.eks. et vist antal ord eller linjer).
2. Eleverne deler deres tekster - eventuelt først i par og senere i grupper.

1. Læs teksterne op for hinanden.
2. Sammenlign teksterne og diskutér indholdet i dem. Hvad har de til fælles - hvad gør dem forskellige?
3. Skriv en fælles tekst ud fra alle jeres tekster.

Fælles aktivitet:

Eleverne læser de minitekster, de sammen har skrevet, op i klassen. Vis dem eventuelt på smartboardet. Diskuter teksterne i plenum.

Når I har arbejdet med skriftlige minitekster, kan du også vælge at lade eleverne fremføre spontane minitekster mundligt.

Litteratur:

Andreassen, R. (2006). “Hvordan kartlegger vi elevenes lesestrategier?” 

Magnussen, C. G, & Frønes, T. S. (2020). Norske elevers kunnskap om strategier for leseforståelse. I T. S. Frønes, & F. Jensen (Red.), Like muligheter til god leseforståelse? (s. 79-103). Universitetsforlaget. 

Kverndokken, K. (2013). 101 måter å lese leseleksa på - om lesing, lesebestillinger og tekstvalg. Fagbokforlaget.