feb. 07, 2022 Agnes Solem-Aicher

Kortlæg elevernes læsehastighed - og hjælp dem til at blive bedre læsere

God læseforståelse styrker både læselyst og læsehastighed - og det er netop dét, vi ønsker at opnå, når vi arbejder med læsning i skolen: at guide eleverne til at blive motiverede læsere, som også læser frivilligt i fritiden.

En mulig tilgang er jævnligt at kortlægge elevernes læsning.

I denne artikel får du information om læsehastighed og tips til at kortlægge klassens læsehastighed, bl.a. ved hjælp af BookBites. Til slut får du også nogle tips til, hvordan du kan arbejde med at øge elevernes læsehastighed, uden at det går ud over deres læseforståelse.

Indhold på siden:


Læsehastighed - hvad og hvorfor?

Det er vigtigt at opdage børn, der viser tegn på læsevanskeligheder, i en tidlig alder, så de kan følges systematisk op med tilpasset støtte. Det konkluderer en undersøgelse foretaget ved Institut for Specialundervisning i Oslo.

Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem barnets evne til at læse flydende og læseforståelsen. Flydende læsning forudsætter evnen til at læse en tekst hurtigt, korrekt og med en indlevelse, der passer til tekstens indhold. Med andre ord; en god læsehastighed.

Læseforståelse gennem flydende læsning er det endelige mål, men en kortlægning af elevernes læsehastighed kan give værdifuld viden om deres læsekompetence. Hvis et barn har en god læsehastighed og kan afkode ord automatisk, vil han eller hun kunne brug mere energi på at forstå teksten.

Normal og gennemsnitlig læsehastighed

Læsehastighed kan måles på forskellige måder - og derfor varierer det også, hvad der regnes for værende normal eller gennemsnitlig læsehastighed. For eksempel kan læsehastighed både måles ved højtlæsning og stillelæsning.

Herunder ses et eksempel på den gennemsnitlige læsehastighed på udvalgte klassetrin. Det er taget fra Flydende læsning i praksis skrevet af læsevejleder, lærer og forfatter Gertrud Brandt. Hun skelner mellem højtlæsning og stillelæsning, og ved sidstnævnte også mellem læsehastigheden ved skønlitterære tekster og fagtekster.

Læsehastighed i forhold til klassetrin

  Skønlitterær tekst/fagtekst
Stillelæsning


2. klasse: 100/ 60 ord per minut
4. klasse 150/ 100 ord per minut
6. klasse 200/ 140 ord per minut
9. klasse 250/ 170 ord per minut

Højtlæsning (forårssemester)


2. klasse: 70-130 ord per minut
4. klasse: 90-140 ord per minut
6. klasse: 110-160 ord per minut
8. klasse: 130-180 ord per minut

 

Hvor hurtigt eleverne læser, afhænger også af tekstens sværhedsgrad. Som tabellen viser, justerer gode læsere deres læsetempo efter både typen af tekst og formålet med læsningen. Det er vigtigt at have i baghovedet, når man tester elevens læsehastighed.

Målet med at træne læsehastighed er altid at styrke elevernes flydende læsning og dermed også forståelse af teksten. Derfor er det lige så vigtigt jævnligt at teste deres læseforståelse som læsehastighed. En måde at teste børnenes læseforståelse på er at lade dem opsummere tekster.
 

Hvordan kan man nemt teste læsehastigheden?

De fleste skoler har forskellige testværktøjer til at måle elevernes læsehastighed. Udfordringen kan være, at de er tidskrævende og derfor ikke bliver brugt jævnligt. Men det er vigtigt at vurdere børns læseudvikling regelmæssigt og systematisk frem for at vente på resultaterne af de obligatoriske prøver eller nationale tests.

En metode til at vurdere eleverne kan være at lade dem læse højt for dig i et minut. Du kan efterfølgende beregne hastigheden (ord per minut) ved at tælle hvor mange korrekte ord, eleven har læst højt. 

Denne form for test bør gennemføres jævnligt med forskellige tekster i samme sværhedsgrad. Det er desuden vigtigt at teste læsehastigheden både før og efter et eventuelt læsetiltag for at måle elevernes udvikling.

BookBites kan være et nyttigt værktøj, fordi du som lærer får et nemt tilgængeligt overblik over elevernes læsehastighed, når de læser e-bøger. Da tallet opdateres, når eleverne læser, får du altid et retvisende indblik og kan dermed slippe for at bruge tid på at teste børnenes stillelæsning. Indblikket gør dig i stand til at opsnappe de elever, som har brug for at blive testet i højtlæsning, fordi deres evne til flydende læsning måske ikke er helt god nok.


“Det er meget brugbart, at jeg i BookBites kan se, om eleven egentlig - udover at være en sikker læser - også læser hurtigt nok. For ellers bruger barnet jo enormt meget energi på bare at knække hvert enkelt ord - eller har i hvert fald en forkert læsestrategi.”
- Rikke Bøgh, dansklærer og læsevejleder på Alminde Viuf-Fællesskole



Det store bibliotek i BookBites sikrer et varieret udvalg af tekster. Det er vigtigt, fordi du som nævnt bør tage udgangspunkt i flere forskellige tekster, når du vurderer elevernes læseudvikling.

6 tips til at styrke elevernes læsehastighed

  1. Hjælp den enkelte med at finde letlæste tekster med selvvalgte temaer, der interesserer demi.
  2. Modeller flydende læsning for eleverne ved at læse højt med passende indlevelse.
  3. Læsepartnere: To og to læser eleverne sammen. Den ene læser højt, og den anden giver konstruktiv feedback. Det er en god ide at lade elever, der har udfordringer med flydende læsning, arbejde sammen med mindre udfordrede elever.
  4. Optag på lyd: Eleven optager sig selv læse højt og lytter til det efterfølgende.
  5. Veksellæsning: Læreren læser en del af en sætning, og eleven læser fortsættelsen. Bliv ved gennem en hel tekst. Det kan også gøres sammen med en læsepartner.
  6. Korlæsning: Hele klassen læser teksten højt sammen med læreren.

Husk, at børnene får rigtig meget ud af at læse højt for deres forældre - også i de større klasser.

På sigt skal eleverne også kunne øve på egen hånd. For at få tilstrækkelig træning er det vigtigt at læse et varieret udvalg af tekster. I BookBites’ digitale bibliotek er udvalget bredt nok til, at alle børn kan finde bøger inden for deres interesser, som er alderssvarende.


 

Litteratur:

Bentsen, Edle (2020). “Elever som sliter med leseflyt og “den andre leseopplæringen”.”

Brandt, M. R. Gertrud (2019). Flydende læsning i praksis. Akademisk Forlag.

Rødal, Aina og Vartun, Marika (2016). “Slik kan lærere teste om barnet leser flytende”. 

 Inspiration og viden om læselyst – direkte i din indbakke!

Til dig, der gerne vil modtage inspiration i form af læseforløb, undervisningsmaterialer, konkurrencer, info om nye titler og meget andet.


Ja takk!