Blog

En læsevejleders erfaringer: Sådan arbejder vi med børns læsefærdigheder

Børn i dag er ikke så gode til at læse som tidligere, og det stiller store krav til skolernes læsevejledere. De skal ikke kun arbejde med at højne det generelle niveau, men må også kæmpe med at reformere folkeskolernes evalueringskultur.

Mange tror fejlagtigt, at en læsevejleders arbejde udelukkende består i at hjælpe de udfordrede børn. Men det er langt fra tilfældet, fortæller Anne Brøndum, læsevejleder på Tirsdalens Skole i Randers.

”Jeg ser ikke kun på eleverne med vanskeligheder. Min indsats er rettet mod alles læring, så jeg hjælper lærerne med at vejlede den enkelte elev. Når det så er sagt, har jeg et særligt fokus på de børn, der er ordblinde eller er udfordrede hukommelsesmæssigt – men det er også min opgave at vejlede lærerne i, hvordan de underviser de dygtige elever optimalt, så de bliver så gode læsere som muligt,” forklarer hun.

Anne Brøndum har arbejdet som folkeskolelærer i 25 år og kan se, hvordan elevernes læsekundskaber har ændret sig. Før i tiden var der en stor mellemgruppe af habile læsere, mens få lå i den svage og den stærke ende. I dag er det omvendt: Der er næsten ingen på middelniveau, men til gengæld to store grupper i hver sin ende af spektret. Ifølge Anne Brøndum er det vigtigt at sætte ind, mens børnene er helt små.

"Det er så let at lære, mens man er lille. Hvis man ikke lærer at læse tidligt, bliver det kun sværere med tiden,” forklarer hun.

Teknologi er en stor hjælp

For Anne Brøndum ligger skæringspunktet i tredje klasse. Derefter bliver det svært at lære at læse. Og kan man stadig ikke læse i syvende klasse, handler det om at lære at bruge redskaber, der kan hjælpe med læsningen. Den gode nyhed er, at børn med læseudfordringer er væsentligt bedre stillet i dag end tidligere.

”Tiden og udviklingen er med til at hjælpe dem. Det går stærkt med it-kompenserende midler, og bliver du god til disse programmer, kan du være rigtig godt hjulpet,” forklarer hun. Det kan eksempelvis være oplæsning af de ord, eleven har svært ved at læse.

En stor del af læsevejlederens arbejde består netop i at give de udfordrede elever forskellige værktøjer til at lette læsningen, så motivationen holdes oppe. Og her har teknologien også givet læsevejlederen nye redskaber.

”Apps med en indbygget spil-del motiverer helt klart. De har gjort, at vi har fået ny gruppe med – og det er gamer-drengene. De har tidligere haft svært ved at læse og er til gengæld gode til engelsk af at spille. Og de kan sagtens finde rundt i både læringsportaler og apps,” forklarer Anne Brøndum.

Ny teknologi er med til at give børnene nye strategier. Og netop alternative strategier er vigtigt for de læseudfordrede.

”Det, der er ordblindes udfordring, er, at de ikke kan forbinde bogstaver med lydene. Og det er jo det, vi bliver ved med at undervise i. Så vi tvinger dem måske ud i nogle gættestrategier i stedet. Men med nye afkodningsstrategier har de andre muligheder end at gætte – og det tager de meget velkomment til sig.”

Den digitaliserede læsning kan møde den enkelte elev på dennes niveau. En helt essentiel ting for dem, der har svært ved at læse. ”Det resulterer i lav motivation, hvis ikke de forstår det, de læser. Derfor er det utrolig vigtigt at blive undervist på det niveau, man er på.” 

Data giver svarene

En del af læsevejlederens jobbeskrivelse er at kommunikere med forældre, der ikke vil anerkende, at deres børn har svært ved at læse. ”Der er mange ordblinde og forældre, der lader som om, de ikke er det. Men det gør det svært at hjælpe dem.”

Heldigvis giver arbejdet med læsevejledning i dag en masse data. Data som sort på hvidt dokumenterer elevens ståsted. Anne Brøndum har egentlig altid arbejdet med data, men i dag er der en mere udbredt brug af det i evalueringskulturen.

”Jeg arbejder som læsevejleder meget med data. Der er kommet et nyt fokus på data, og det synes jeg er rigtig godt. Alle dansklærere tager nu løbende staveprøver og læseprøver. Og de vil kunne sige om hver enkelt elev, hvor udfordringerne ligger. For 10 år siden ville en dansklærer ikke nødvendigvis kunne det. Da havde man slet ikke det samme fokus på den enkelte elev,” forklarer hun. 

For 15 år siden havde hun mange diskussioner med lærerkolleger om netop brugen af data, men i dag anerkender langt de fleste, at det er den bedste måde at kende sine elever optimalt på.

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at data er fremtiden, når det kommer til at vurdere elevernes niveau.

”Mange arbejder med data på klasseniveau, men på min skole arbejder vi på individ-niveau. Vi har i mange år brugt nationale test til at se, om vi ligger over eller under landsgennemsnittet. Hvilket er en ren summativ evaluering. Men nu er vi formativt begyndt at kigge på, hvorfor resultaterne ser ud, som de gør. Det har vi ikke gjort tidligere. Og det bliver fremtiden – men det kræver ressourcer,” afslutter Anne Brøndum.

 Download e-bogen: Giver digital læsning mening?